Hvad går det ud på?

Formål med undervisningen – Tupilak

I dette undervisningsforløb skal børnene lære om Tupilakken, som er en vigtig del af den grønlandske kultur og fortælletradition. Formålet er at give børnene indsigt i tupilakkens historie, betydning og udvikling gennem tiden, så de får kulturhistorien ind under huden gennem både fortælling og kreativt arbejde.

Børnene introduceres til de gamle fortællinger om tupilakker og lærer om, hvordan tupilakken i dag er blevet et kendt symbol inden for grønlandsk kunst og håndværk. Gennem dialog og fortælling skabes forståelse for sammenhængen mellem myter, kultur og kunstneriske udtryk.

Som en praktisk del af undervisningen skal børnene selv fremstille deres egen tupilak i ler. Under keramikundervisningen lærer de grundlæggende teknikker inden for formgivning, modellering og bearbejdning af ler. De får mulighed for at bruge deres fantasi og kreativitet til at skabe en personlig figur inspireret af de grønlandske fortællinger.

Forløbet styrker både børnenes kulturelle forståelse, kreativitet og finmotoriske færdigheder. Samtidig giver det dem mulighed for at skabe et personligt kunstværk, som knytter sig til en vigtig del af Grønlands kulturarv.

At lave en Tupilak af ler foregår på denne måde:

Læreren og eleverne møder op i Illorput til workshoppen 2 gange:

1) Den første gang, skal eleverne lave og forme en Tupilak af ler ved hjælp af underviseren.

2) Den anden gang*, skal eleverne male Tupilak med ler farver.

*Bemærk, der skal gå mindst to uger mellem 1. gang og 2. gang, da leret skal nå at tørre og brændes imellem workshops. 

NB: Venligst bemærk, der kan IKKE laves juleting.

Antal elever: Max. én klasse (26 elever).

Keramik underviser:

Oktober måned: Der er desværre ingen keramik

November måned: Hanne Berthels

Bemærk: Ved en hel klasse opdeles klassen i to hold, hvor det ene hold har skindsyning, og det andet hold har keramik. Dvs. et forløb tager i alt 4 gange, for at hele klassen kommer igennem begge workshops. Begge dele foregår samtidigt i Illorput. Læs mere om skindsyning her: Skindnøglering Workshop

 

Uge 1-2:            Hold 1: Skindsyning

                          Hold 2: Keramik

Uge 3-4:            Hold 1: Keramik

                          Hold 2: Skindsyning

Ved booking af workshoppen, bliver I kontaktet direkte via underviseren i skindsyning:

Sara Marie Berthelsen, email: qilertilik@outlook.dk

 

Håndværk og design, Kunst og Arkitektur, Samfundsfag, Religion og Filosofi, Grønlandsk, Engelsk, Dansk
Illorput
522828
qilertilik@outlook.dk
2 lektioner
Grønlandsk, Dansk, Engelsk
Yngstetrin, Mellemtrin, Ældstetrin
Workshop

1. gang

2. gang

3. gang

4. gang